Hvordan forebygger vi bedst stress på arbejdspladsen?

Hvem har ansvaret???

 

Jeg ved godt, at denne artikel er temmelig lang, men jeg KAN altså ikke gøre det kortere,  når jeg gerne vil være nuanceret.

 

Når først en medarbejder er gået ned med stress, er det vigtigt at medarbejderen få den bedste hjælp, hurtigst muligt. Denne hjælp er ikke nødvendigvis forsikringernes quick-fix men derimod en hjælp der fokusere på at medarbejderen får redskaber og viden om hvordan denne selv kan stabilisere sin balance nu og forebygge stress på længere sigt. Hjælpen bør også indebære en dialog med arbejdspladsen om, hvad der kan gøres for at sikre en stabil og relativt hurtigt tilbagevenden.

 

Hvis du vil læse mere om, hvordan det foregår når du henviser en stressramt til mig, så læs med her.

 

Der er så mange vinkler at lægge på spørgsmålet om ansvar og stressforebyggelse. Der er eksempelvis personlighedsmæssige, livstilsmæssige, familiemæssige, opvækstmæssige, miljømæssig og arbejsmæssige faktorer der spiller ind ved vores stressreaktioner. Alle vinkler kan jeg ikke komme ind på her, så jeg vil i denne artikel holde mig til fokus på stressforebyggelse på arbejdspladsen.

 

Hvis man vil forebygge stress kan man blandt andet kigge på både det organisatoriske og ledelsesmæssige niveau, på det kollegiale niveau og på det individuelle niveau.

 

Organisation og ledelse

 

På det organisatoriske og ledelsesmæssige niveau, er der et par enkle ting, som kan gøres og implementeres nemt og hurtigt som kan forebygge arbejdsrelateret stress.

 

De fleste af os ”tilbydes” arbejdsopgaver der kan fylde 150-200% af vores arbejdstid og derfor er prioritering, valg og ikke mindst fravalg uhyre vigtige faktorer i stressforebyggelse på arbejdspladsen. Nogle gange er det lysende klart for en medarbejder hvad der skal vælges til og fra og andre gange er der brug for at medarbejderen har mulighed for at konferere med sin leder. Derfor er det vigtigt at hver leder fra toppen og nedefter sørger for at der er åbenhed, udstikke konkrete og klare forventninger, have fokus på at prioritere opgaverne, sætte tydelige mål, rammer og retnings linier til sine nærmeste medarbejdere og ikke giver op før, det er tydeligt, hvad succes kriterierne er for en given opgave,

 

På den måde skabes der arbejdsro og retning for denne leders nærmeste medarbejdere. I dag er der både ledere der allerede gør dette og ledere der godt kunne have brug for træning på disse områder.

 

Det tager tid og man kunne fristes til at tænke og sige, at vi forventer af vores medarbejdere at de er selvstændige og skal kunne tænke selv. Og det kan de lige præcis allerbedst når de ved hvad målene, forventningerne, prioriteringer og succeskriterierne er for netop deres arbejde.  Derved mindskes frygt for ikke at være god nok, spildtid i forhold til misforståelser minimeres, tillid til egne evner øges, motivationen stiger, produktiviteten stiger og der opstår færre fejl.

 

Billard, gåture, fri kaffe, en pauseklovn eller medarbejder-massage, kan ikke opveje ovenstående, men kan selvfølgelig give lidt velvære i løbet af arbejdsdagen.

 

 

På kollegialt niveau

 

På det kollegiale niveau ser man, at de mest effektive ingredienser for at skabe eller minimere stress er helt almindelig adfærd, kvaliteter og attitude som den vi eksempelvis har overfor et menneske vi virkelig gerne vil respekteres af, et mennesker vi selv har en særlig respekt for eller et menneske vi nærer en særlig omsorg for.

 

Whaaaaat……???? Hører det til på arbejdspladsen? Ja det gør det i allerhøjeste grad når vi beskriver det sådan her:

 

Hjælpsomhed – at holde døren for sin kollega, at tage en kop kaffe med når man alligevel henter

Venlighed – at smile og spørge interesseret til hvordan weekenden/ferien/festen har været

Respekt – at lytte til den der taler og se vedkommende direkte i øjnene

Taknemmelighed – at udtrykke tydelig og klar taknemmelighed over noget en kollega gjorde eller en egenskab en kollega bød ind med.

Anerkendelse – at fortælle en kollega hvad denne er god til og hvad denne bidrager med i hverdagen.

Den gode fortælling – at genfortælle det der gik godt – det vi sammen løftede

Den gode tone – at holde ordvalg og tone rolig, let, venlig og respektfuld

Omsorg – at spørge til den andens humør eller behov i særlige situationer

 

Tænk på det…. Du var ikke blevet ansat, hvis du ikke havde haft nogle af disse kvaliteter med til samtalen. Du var ikke blevet ven med din bedste ven, hvis du ikke havde repræsenteret nogle af disse kvaliteter, du havde ikke fået dine bedste kunder hvis ikke du havde bragt nogle af disse kvaliteter ind i samarbejdet.

 

At gøre sig umage – uanset, hvilken medarbejder, leder eller kollega det drejer sig om, og uanset hvilken status denne leder eller kollega måtte have. Det er direkte stressreducerende for både sig selv og den anden når man vælger denne adfærd, kvalitet og attitude.

 

Altså – når hver eneste leder og kollega i hele organisationen selv tager ansvaret for udvikle en støttende attitude, god tone overfor kolleger, leder og medarbejdere og en respekt for egne og andres grænser. Så er hver medarbejder med til at fremme et psykisk arbejdsmiljø, øger effektivitet, skaber tryghed,  øget energi og glæde ved arbejdet og derved mindsker graden af fejl og stressniveauet.

 

 

På individ nivieau

 

På individ nivieau i hele organisationen, er der også et par enkle ting, som kan gøres og implementeres nemt og hurtigt.

Hver eneste medarbejder i hele organisationen må selv tage ansvaret for at leve et liv der indbefatter minimum disse tre faktorer: nok søvn, jævnligt indtag af forholdsmæssig sund kost og lidt fysisk aktivitet med jævne mellemrum. Her taler vi ikke om ekstrem træning eller ekstrem kostomlægning!! Helt almindelig hverdag kan faktisk gøre det. Hvis man har dette for øje så er man personligt godt hjulpet på vej.

 

Strømmen af tilbud i livet og i arbejdet ligger langt over hvad vi reelt set kan nå, hvis vi skulle sige ja til det hele. Derfor har vi som individer en vigtig opgave i at sortere, prioritere og vælge i de arbejdsopgaver, underholdnings tilbud, projekter, aktiviteter, krav og invitationer der kommer vores vej. Det gælder privat og det gælder i arbejdsregi. Personlig værdiafklaring i forhold til, hvad der er vigtigt, forventningsafstemning i familien og hjælp til prioritering af opgaverne på arbejdspladsen er det vi hver især kan tage ansvar for at være i dialog omkring.

 

Derudover må hver medarbejder opfordres til at stille dette spørgsmål til sig selv og sin leder: ”Hvad er prioriteringerne, målet, forventningerne og succeskriterierne til netop den opgave jeg er i tvivl om lige nu?”  På denne måde er hver medarbejder i hele organisationen med til at støtte, at rammerne for at egne  arbejdsopgaver bliver tydelige og overskuelige.

 

Hvis alle spørger deres leder om dette og hvis lederen tager ansvaret for at svare på dette, så bliver alle, både ledere og medarbejder, udfordret til at tage ansvar for at være tydelige og adressere problemet der hvor det er, fremfor at beklage sig til familie, venner eller kollegaer der ikke kan gøre noget ved situationen.

 

Alt det ovenstående kan læres - noget igennem individuelle sessioner, andet igennem træning i kommunikation. Det er ikke svært og det tager ikke lang tid. Typisk vil 3-4 trænings sessioner med en medarbejder være til stor hjælp.

 

Vi har alle et ansvar

 

 

 

Lad os gentage spørgsmålet fra toppen af artiklen: Hvem har ansvaret? Som jeg ser det i mit arbejde, så  har vi alle et ansvar og vi kan alle påvirke vores eget stressniveau i en meget høj grad ligesom at vi kan påvirke vores medarbejdere og vores kollegaers stressniveau i en meget høj grad. Både til den positive og til den negative side.

 

Hvis du vil vide mere, har brug for et forløb, ønsker et oplæg i din virksomhed eller har andre kommentarer så kontakt mig gerne på T: 51901296 eller M: louise@louisevaelds.dk

 

Kærlig hilsen

Louise Vælds

Share on Facebook
Please reload

Udvalgte blogindlæg

Jamen det er bare fordi....

1/3
Please reload

Seneste blogindlæg