En ganske særlig attitude....

Der er en rød tråd, som går igennem alle de mindfulness undervisningsforløb jeg underviser i . En rød tråd der i den grad påvirker og transformerer både mig selv og mine deltagere.

 

 

En rød tråd, som er vigtig for at være en nærværende og rummelig underviser og en rød tråd, som er vigtig for mine deltagere for at kunne genfinde og fastholde glæde og inderlighed i hverdagen. En rød tråd der er nødvendig i læringsprocesser hvor vi ønsker at ændre adfærd, væremåde eller indstilling.

 

Den røde tråd i Mindfulness er Kærlig Venlighed. På engelsk - Loving Kindness - og i buddhistiske termer Metta som betyder Loving Kindness. En kærlig og venlig attitude som omslutter sig selv og en kærlig og venlig attitude som omslutter andre. I en konstant vekselvirkning. Indadvendt og udadvendt kærlig og venlig attitude.

 

Denne praksis kan være utrolig svær at praktisere fordi vi er så kristiske. Vurderer og bedømmer. Ofte udfra en negativ vinkel. En kritisk vinkel. En fejlfinder vinkel. Enten vendt imod os selv eller vendt imod andre. Eller som en vekselvirkning, hvor vi skifter imellem hårde vurderinger og bedømmelser af os selv og hårde vurderinger og bedømmelser af vores medmennesker. 

 

I mindfulness er et af de gennemgående temaer at betragte os selv og hinanden med kærlig og venlig attitude. Når vi gør noget, vi evaluere til at være godt og når vi gør noget vi evaluere til at være skidt. Igen og igen at finde en kærlig og venlig attitude frem overfor vores egne og andres handlinger, det vi lærer, det vi eller den anden ikke gjorde som vi gerne ville, det vi selv eller den anden ikke nåede og det vi nåede.

 

I mindfulness er en af metoderne til at udvikle og styrker sin evne til Kærlig Venlig denne kærlige og venlige attitude, at udføre mindfulness meditationer. Der findes forskellige versioner af Loving Kindness meditationer, som styrker vores evne til at forholde os kærligt og venligt.

 

Hos Dansk Mindfulness Akademi har vi indført den Metta meditation, som jeg er blevet præsenteret for ved Gaia House i England. Den er enkel og kort og derfor forholdsvis nem at huske. Jeg har oversat den til dansk og vi bruger den på forskellige måder i vores undervisning og vores deltagere kommer hurtigt til at holde vældig meget af den.

 

Teksten er sådan her:

 

Gid jeg må være tryg og beskyttet

Gid jeg må være fredfyldt og rolig

Gid jeg må være godt tilpas og lykkelig

 

Den kan udvides til også at omfatte vores medmennesker på forskellige måder. Her er forskellige eksempler:

 

Gid jeg må være tryg og beskyttet

Gid jeg må være fredfyldt og rolig

Gid jeg må være godt tilpas og lykkelig

 

Gid du må være tryg og beskyttet

Gid du må være fredfyldt og rolig

Gid du må være godt tilpas og lykkelig

 

Gid I må være trygge og beskyttede

Gid I må være fredfyldte og rolige

Gid I må være godt tilpas og lykkelige

 

Gid alle levende væsner må være trygge og beskyttede

Gid alle levende væsner må være fredfyldte og rolige

Gid alle levende væsner må være godt tilpas og lykkelige

 

Hvis du gerne vil vide mere denne meditation er du velkommen til at kontakte mig på info@miak.dk eller telefon 5190 1296.

 

Kærlig hilsen

 

Louise

Share on Facebook
Please reload

Udvalgte blogindlæg

Jamen det er bare fordi....

1/3
Please reload

Seneste blogindlæg