Limen der skal holde sammen på det hele.

Vi har så travlt og løber så stærkt, at vi sjældent har tid til at stoppe op i løbet af dagen og mærke efter, hvordan vi egentlig har det.

 

Det her tempo gør, at vi ikke er i forbindelse med os selv og de signaler vores hjerne og vores krop sender til os om, hvad der er brug for.

 

Fordi det har været nødvendigt, så er vi blevet rigtig gode til at lukke af for vores følelser og ikke mærke hvad vi savner og hvad der skal til, for at vi kan fungere optimalt. Være glade, have overskud til hverdagen både på jobbet og hjemme.

 

Vi er måske blevet verdensmestre i at ignorere os selv til fordel for det travle liv. Så vi holder ud, holder ud og holder ud, indtil weekenden hvor vi klasker sammen som en klud, helt tømt for energi og overskud og skal bruge en dag eller to til at restituere. Måske har vi endda et weekendprogram der er så krævende med sociale aktiviteter, fritidsoplevelser og praktiske gøremål, at det ikke helt efterlader tid nok til at få tanket op igen. 

 

Mandag morgen møder vi op igen på jobbet, klar til at tage fat. Eller i hvert fald klemmer vi ballerne sammen og lader som om at vi er klar til at tage fat på en endnu en uge. Endnu en liste. Endnu en opgave i den endeløse række af opgaver og krav.

 

Vi undrer os over, hvorfor vi er irritable. Vi undrer os over hvorfor vi er trætte. Vi undrer os over hvorfor vores kollega er nedtrykt eller brokker sig. Vi undrer os over om det her virkelig er livet.

 

Vi drømmer om ferien. De par uger vi kan rive ud af kalenderen til virkelig at slappe af. En gang om året. Måske to gange om året hvis vi er virkelig heldige. Hvor vi glæder os til, at leve et liv med overskud og tid til samvær med familie og venner. Tid til at få ordnet alle de løse ender, som vi har været nødt til at parkere i årets løb. Tid til at tage på tur med børnene, vennerne, ægtefællen. Tid til kærligheden. Vi planlægger, møjsommeligt ugerne. Vil både rejse og være hjemme. Vil både være sammen og gøre ting for os selv. Vil både slappe af og have noget ud af ferien.

 

Den dag ferien slutter sidder vi med en udmattet følelse af, at have ræset rundt for at nå det hele i ferien. Præcis som vi gør til daglig.  Ræser rundt for at nå det hele. Vi ærgrer os over, at vi nåede for lidt eller lavede for meget. Vi nåede ikke det rigtige. Vi fik ikke slappet nok af. Vi gik for sent i seng eller drak for meget alkohol. Men alligevel hiver vi os selv op ved nakkehårene for at tage en runde mere i hamsterhjulet ind til næste gang vi kan holde fri.

 

Vi fortsætter en hverdag fyldt med krav, trusler og deadlines på arbejdet. Hænger i en klokkestreng. Mærker først når vi er ved at tisse i bukserne fordi vi nyser, at vi har skullet tisse de sidste par timer, men holdt os fordi vi er så gode til at ignorere kroppens signaler til fordel for tempo og effektivitet.

 

Undrer os over hvorfor ingen er i godt humør derhjemme. Vi bidder af hinanden.  Vi diskuterer hvem der skal gøre hvad.

 

Både hjemme og på arbejdspladsen glemmer vi at fortælle hinanden, hvor meget den anden betyder for os. Vi glemmer at rose hinanden og vi glemmer at sige tak til hinanden for hjælpen, for opmærksomheden, for den gode samtale, for smilet, for at du er her.

 

Vi glemmer i samme omgang at rose os selv. Anerkende os selv for det vi nåede. Det vi præsterede. Vi glemmer at huske os selv og de behov vi selv har for pauser, ro, anerkendelse, kærlighed, nærhed, søvn, nærring og kærtegn.

 

 

Vi glemmer os selv.

Vi glemmer hinanden.

Vi glememr at kærlig opmærksomhed på os selv, på kroppen, på vores børn, på vores elskede partner, på vores kollegaer er den virkelige lim, der skal holde sammen på det hele.

På os selv

På livet

På parforholdet

På børnenes trivsel

På forstanden

På kollegaerne

På arbejdspladsen

På Samfundet

 

Det er det vi får lov at huske på når vi lærer og når vi praktiserer mindfulness.

 

Igen og igen og igen, får vi lov til at lande hos os selv. I omsorgen for sig selv og den anden. I nærværet og i kærligheden.

 

Mærke kroppen og de behov den har.

Mærke hvordan tankerne pisker rundt og stille og roligt kommer i ro.

Mærke hvordan åndedrættet kan bruges til dæmpe stressresponserne og berolige os når bekymrings-spriralerne holder os vågne.

Mærke hvordan relationen til os selv og den anden styrkes.

Mærke hvordan der langsomt igen skabes plads til livet.

Mærke hvordan det er muligt at hoppe af hamsterhjulet og finde fred i smukke øjeblikke midt i den hektiske hverdag.

 

Derfor er det både livsforlængende og livsbekræftende at lære mindfulness.

 

Hvis du længes efter det, så meld dig til mindfulness uddannelsen hos Dansk Mindfulness Akademi. Så får du en process der er givende for dig selv, dine nærmeste og dine profesionelle relationer.

 

Jeg glæder mig til, at vi ses.

 

Kærlig hilsen

Louise Vælds

Share on Facebook
Please reload

Udvalgte blogindlæg

Jamen det er bare fordi....

1/3
Please reload

Seneste blogindlæg