Hun mærkede en skam.....

Her kan du læse om et tema en del mennesker lever med, men sjældent opdager det fulde omfang af.

 

En lurende tvivl.

En usikkerhed.

En fornemmelse af ikke helt at have ret til, lov til, at glædes og nyde SÅ meget.

En underliggende følelse af at skulle være lidt flov over at have det så godt.

Ikke kunne takke sig selv for det, men nærmere skulle takke nogle andre.

At skulle vise ydmyghed og vide at det KUN er fordi hun er forkælet, at hun har det så godt.

At det KUN er fordi nogle andre har sørget for.

Knoklet.

Slidt og slæbt.

Selvom hun nu er voksen – meget voksen.

 

Sidder denne lurende usikkerhed, så dybt i cellerne.

En stædig dyb stemme, der indsisterende og bestemt fortæller hende, at hun ikke at har ret til, at være stolt over at have skabt et godt liv, fordi det ikke er hendes egen fortjeneste.

Men kun fordi hun var heldig, at nogle andre sled i det, at nogle andre var store og succesfulde.

 

Den samme skarpe tone, der koldt fortæller hende, at hun ikke har ret til, at bade sig i glæde over sin egen succes, fordi det slet ikke er hendes egen, men nogen andre fortjeneste.

At hun slet slet ikke kan tillade sig at tro at det er hendes egen fortjeneste, hendes eget slid, hendes eget intellekt og fokus, der har gjort hende STOR, SUCCESFULD og VIDUNDERLIG.

Skamfuldhed.

Den dukker op, hver gang hun prøver på, at lave en af de der taknemmelighedsøvelser, så mange taler om. Hver eneste gang hun prøver at sætte ord på hvad hun er taknemmelig for. Er der denne skingre, skarpe, indre stemme der forpester taknemmeligheden med krav om, at huske, at hun bør være fyldt med flovhed og skyldfølelse over, at have det SÅ godt.

 

Det skal være slut nu, har hun bestemt. Hun er jo voksen og skal ikke længere ligge under for andres egocentriske fortælling.

 

Selvfølgelig må hun glæde sig over, hvad hun har ført det til i sit liv.

Selvfølgelig er det ikke andre fortjeneste.

Selvfølgelig skal hun ikke være en skygge af sig selv.

Selvfølgelig er det hendes eget fokus, hendes egne valg og hendes egen kreativitet og intelligens, der har medvirket til at skabe dette liv fyldt med kærlighed, glæde, overflod, lys og succes.

Selvfølgelig må hun glædes ved det og nyde det og råbe det ud til hele verden.

Dette har JEG skabt.

Dette har JEG gjort.

Dette har JEG drevet det til.

Dette er MIN vej.

 

Kærlig hilsen

Louise

Share on Facebook
Please reload

Udvalgte blogindlæg

Jamen det er bare fordi....

1/3
Please reload

Seneste blogindlæg
Please reload

Arkiv