5 trin i drømmeprocessen

Kender du også det her?

 

”Jeg ved slet ikke hvad det er jeg drømmer om, det er meget lang tid siden, at jeg har givet mig tid til at drømme og fantasere.”

 

Vi skal holde vores drømme muskel i skarp træning. Vi bliver nødt til at bruge lidt tid mindst et par gange om ugen til at drømme. Drømme om fremtiden. Drømme om nye veje. Drømme om nye muligheder i vores relationer, i vores jobs, i vores liv.  Når vi giver os tid til at drømme, bliver det muligt at tænke det umulige. Når vi kan tænke det umulige, så kan vi lave visioner for det umulige. Og vi kan tage de første legende, undersøgende

 

 skridt hen imod det, som før syntes umuligt. 

 

Måske er der gået så meget  arrangeren, ordnen og kontrol i hverdagen, at det med at drømme om noget, det at fantasere om noget og det at sætte nye mål ikke rigtig sker for tiden. Eller måske er der gået så lang lang tid siden, du sidst trænede din drømme og fantasi muskel at den er blevet helt slap og ubrugelig.

 

Så kan du have glæde af de her 5 trin til at få gang i drømme processen igen. Brug gerne dage, uger, måneder på at drømme. Men du må sikre dig at du også får sat handling på. Ellers forbliver dine drømme, behagelige flugt muligheder på en kedelig gråvejrs dag. Og det skal du ikke lade dem forblive. Drømme er til for at blive udlevet.

 

1) Start med at tænke over hvad du drømmer om.

2) Vær stædig og led efter det hvis du ikke lige har svaret klar med det sammen.

3) Skriv så ned hvad du drømmer om.

4) Sig det højt for dig selv og et par fortrolige (det koster dig ingenting at sige din drøm højt!!)

5) Tag så det første mindste skridt hen imod din drøm (et skridt der er så lille så det er nemt at tage, men tydeligt, så du ved at du er på vej)

 

En drøm bliver til et mål når man handler for at opnå det. For ikke at gå i stå må vi mennesker sætte os nye mål med jævne mellemrum. Vi skal simpelthen have noget nyttigt, interessant og tilfredsstillende at arbejde med og henimod. Det er det vi er skabt til. Det er det der er vores natur.

 

Tjek eventuelt min bog "Mod nye horisonter", som giver dig mange flere trin og øvelser til at sætte fokus på og nå dine drømme.

 

Gid du må få dine drømme til at gå i opfyldelse.

 

Kærlig hilsen

Louise Vælds

 

 

 

 

 

Share on Facebook
Please reload

Udvalgte blogindlæg

Jamen det er bare fordi....

1/3
Please reload

Seneste blogindlæg
Please reload

Arkiv