Tager du maskingeværet med hjem?

Når jeg underviser i kommunikation bruger jeg ofte udtrykket staccato kommunikation. Så nu vil jeg forklare nærmere, hvad jeg mener med det. Staccato speech er egentlig en medicinsk betegnelse for en særlig form for tale der kan være følge virkning af scelerose. Det er ikke det jeg henviser til når jeg taler om staccato kommunikation, så det kan være lidt misvisende.

 

Når jeg henviser til denne slags kommunikation, kunne et alternativt begreb, være maskingerværskommunikation, som jeg især iagttager når jeg underviser og træner medarbejdere i præstationsorienterede miljøer.

 

Hvis jeg skal beskrive hvad jeg iagttager, så er det:

 

- Hurtige nik fulgt af korte indåndinger og hurtige ja’er henover det den anden siger, samt lidt urolig krop og løftet hånd.

- Det får den der taler til at tale hurtigere og forkorte sine sætninger, der hurtigt kan afbrydes af den anden.

- En form for taletids-konkurrence kan opstå.

 

Rat-ta-ta-ta-ta-ta-ta skift rat-ta-ta-ta-ta-ta-ta skift rat-ta-ta-ta-ta-ta-ta skift rat-ta-ta-ta-ta-ta-ta skift rat-ta-ta-ta-ta-ta-ta

 

MÅSKE DU SIDDER OG NIKKER NU FORDI DU GENKENDER DETTE.

 

- Tonelejet har ofte tendens til at være ret ensartet og lidt monotont.

- Sætninger afsluttes med konkluderende tone leje og nik og pauser når ofte ikke at opstå i disse samtaler.

- Sjældent stilles der spørgsmål til refleksion eller undring.

- Samtalen drejer sig oftest om viden, aktions og beslutninger og indeholder utrolig sjældent – anerkendelse eller positiv feedback af det den anden siger.

 

Rat-ta-ta-ta-ta-ta-ta skift rat-ta-ta-ta-ta-ta-ta skift rat-ta-ta-ta-ta-ta-ta skift rat-ta-ta-ta-ta-ta-ta skift rat-ta-ta-ta-ta-ta-ta

 

Denne form for dialog kan være god til at holde tempoet oppe, sikre handling og holde os lidt på afstand af hinanden (og måske også os selv).

 

Men kan lukke for mulighed for undring, dybde, refleksion, mulighedssøgning, oplevelse af blive hørt, respekteret og taget alvorligt.

 

Udmærket i nogle sammenhænge og uhensigtsmæssig i andre sammenhænge og jeg plejer gerne at sige, at det er fint hvis det er et bevidst valg man foretager, fordi man ønsker en bestemt effekt, men uhensigtsmæssigt hvis det er en uovervejet automatiseret måde at kommunikere på.

 

Ofte tages dette maskingerværs-tempo med hjem til spisebordet og påvirker kvaliteten i vores nære relationer uhensigtsmæssigt og gør, at vores kære føler, at de skal skynde sig at sige det de har på hjerte eller helt undlader at sige det, fordi de allerede før ordene kommer ud over deres læber når at tænke:

 

"Nej det er nok ikke vigtigt nok/ interessant nok/ særligt nok til, at det er hans eller hendes opmærksomhed værdigt."

 

Mon nogen i din relations-kreds nikker genkendende til dette?

 

Hvis det sker uanset om det er på jobbet eller hjemme, kan vi gå glip af vigtige informationer og hjerteligt samvær på bekostning af maskingeværet.

Mon nogen i din relations-kreds nikker genkendende til dette?

 

 

Hvis du vil have mere inspiration omkring personlig udvikling, kommunikaiton og stresshåndtering, så tilmeld dig gerne mit nyhedsbrev her.

 

Kærlig hilsen

Louise Vælds

 

Share on Facebook
Please reload

Udvalgte blogindlæg

Jamen det er bare fordi....

1/3
Please reload

Seneste blogindlæg