Mindfulness attituder

Et blogindlæg til dig der praktiserer og/eller underviser i Mindfulness eller af andre årsager intereserer dig for Mindfulness.

 

For et par uger siden, fik jeg en hilsen fra en psykolog, som tog vores Mindfulness Uddannelsen sidste år. Hun er igang med at bringe mindfulness videre I sit arbejde som autoriseret psykolog og spurgte blandt anden om dette I sin mail:

 

"Kære Louise   

Kan du anbefale noget uddybende litteratur omkring de syv kvaliteter? Jeg synes det er svært at finde, når jeg søger på det...."

 

Jeg tænker, at der er mange af jer der kunne have glæde af det jeg sendte til psykologen så derfor vil jeg også dele det med jer nu.

 

 

Jon Kabat-Zinn har 7 ud af 9 kvaliteter med i sin bog “Full Catastrophy Living”, som også er udgivet på dansk og hedder: “Lev med livets katastrofer.” En must-have bog for alle der beskæftiger sig med mindfulness.

 

De 7 attituder, har Jon Kabat-Zinn døbt dem og de er som følger:

  • Udømmende

  • Tålmodig

  • Begyndersind

  • Tillid

  • Ustræbende

  • Accept

  • Uafhængighed

 

De sidste to kvaliteter, som Jon har tilføjet er taknemmelighed og generøsitet. Denne liste er resultatet af Jon’s mangeårige fokus og arbejde.

 

Ifølge Jon udvikles kvaliteten af disse attituder igennem vores mindfulness-praksis. Og samtidig, så er der brug for disse attituder – dette fokus, når vi øver os I at praktisere mindfulness. Dette fokus kan være utrolig nyttigt, både når man underviser andre I mindfulness og når man selv praktiserer mindfulness.

 

Overblikket over disse attituder kan du som sagt finde i bogen “At leve med livets katastrofer.

 

Hvis du er mere til film, så skal du ofte de 45 minutter på denne film med Jon Kabat-Zinn hvor jeg synes man finder nogle rigtig fine forklaringer på attituderne eller kvaliteterne som vi også kalder dem.

 

 

Desuden, så kan man gå lidt videre med det, som vi har med i vores undervisning på uddannelsen omkring de 3 gifte (eller som vi har valgt at kalde dem i vores undervisning - de 3 distraktioner) – dem kan man læse lidt om bogen "Destruktive Følelser” – Daniel Goleman, som også arbejder med på uddannelsen.

 

  • Grådighed

  • Had

  • Uvidenhed

 

Kvaliteterne/attituderne er udtræk af den Buddhistiske undervisning. Et godt sted at starte, hvis man vil dykke lidt mere ned i dette kunne eventuelt være med Bhante Henepola Gunaratana's bøger om Mindfulness. Både “Mindfulness in plain english” og “The Four Foundations of Mindfulness in Plain English” er god læsning.

 

På mindfulness uddannelsen arbejder vi naturligvis I dybden med disse emner,

hvilket giver vores deltagere et ganske særligt udgangspunkt for deres mindfulness praksis og deres undervisning af andre.

 

Kærlig hilsen

Louise Vælds

Dansk Mindfulness Akademi

Share on Facebook
Please reload

Udvalgte blogindlæg

Jamen det er bare fordi....

1/3
Please reload

Seneste blogindlæg
Please reload