Stress rammer hårdt efter ferien.

Højsæsonen for stress er lige om hjørnet. Vi kender det allesammen, op mod en ferie kan vi godt tage en ekstra tørn. Vi håber en god ferie vil dæmpe eller fjerne stressen og derfor kan vi knokle igennem på de allersidste kræfter. Problemet er bare, at en ferie ikke fjerner stress.

 

Tværtimod kan den ramme endnu hårdere når man kommer tilbage fra ferie, fordi der nu ikke længere er noget positivt at arbejde hen imod. Der venter bare et langt arbejdsår forude og derfor er der rigtig mange danskere, der får stress eller oplever stresssymptomer umiddelbart efter sommerferien. 

 

“Der er mange, der oplever at det de tog fri fra ikke har ændret sig det mindste når de kommer tilbage. Og at det ikke var en tre-fire ugers pause de havde brug for, men en helt anden hverdag. Derfor rammer stress så hårdt efter sommerferieperioden”, fortæller Louise Vælds fra Vælds Uddannelse & Coaching, der har arbejdet med stress og stresshåndtering i mere end 20 år. 

 

Louise Vælds har i sommeren 2019 udgivet en KvikGuide, der skal hjælpe med at hjælpe stressramte. Den er gratis og kan downloades fra louisevaelds.dk.

 

“Min idé er, at jo bedre vi allesammen kan hjælpe hinanden med at forstå og overkomme stress, jo kortere er folk syge og jo mindre slår det dem ud”, siger Louise Vælds. Hun beskriver KvikGuiden som en form for førstehjælpsbog indenfor stresshåndtering. Den skal ikke erstatte hverken læge eller behandling, men den skal hjælpe med at spotte stress tidligere og give kollegaer og venner værktøjer, så de kan træde hjælpende til. 

 

“Alt for ofte mødes stress med enten uvidenhed eller den forkerte forståelse og det hjælper ingen mennesker. Det anslås at op mod 400.000 danskere har daglige symptomer på stress og at stress koster samfundet en million fraværsdage om året. Dertil kommer jo at stressramte har det elendigt. Det kan vi gøre bedre og mit bidrag er min KvikGuide i stresshåndtering, som jeg håber alle vil downloade og dele, så vi bedre kan møde og hjælpe stressramte i Danmark”, slutter Louise Vælds. 

 

Du kan downloade KvikGuiden her louisevaelds.dk og dele den med dine venner og kollegaer.

 

FAKTA:

  • Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen er antallet af kvinder og mænd, der føler at de har et højt stressniveau stigende.

  • Ifølge Stressforeningen så føler over 400.000 danskere daglige symptomer på stress.

  • Det er anslået at stress koster det danske samfund over 14 milliarder om året er og direkte årsag til en million fraværsdage om året.

Om Louise Vælds:

 

Louise Vælds er en erfaren facillitator og en dynamisk faglig stærk underviser med en pd. i psykologi med speciale i trivsel, stress, neuropsykologi og kommunikation hos individer, grupper og organisationer.

 

Louise Vælds er ydermere internationalt certificeret HNLP Coach og stressekspert og hjælper desuden medarbejdere og ledere fra stress og frem til øget trivsel og performance.

 

Hun driver virksomheden Vælds Uddannelse og Coaching, som har hjemme i Fredericia, men arbejder i hele Danmark. 

 

Artiklen bringes efter aftale med skribenten.

Share on Facebook
Please reload

Udvalgte blogindlæg

Jamen det er bare fordi....

1/3
Please reload

Seneste blogindlæg
Please reload

Arkiv