Top 4 - Hemmeligheden bag en fremragende stressvejleder

Første gang jeg skulle hjælpe en stressramt var da jeg blev købt ind til at medvirke i et forsøgsprojekt som arbejdsmarkedsstyrelsen havde sat i værk. Det skulle testes hvilke elementer man skulle have med, når man skulle støtte og behandle stress-angst og depressionsramte borgere.

 

Jeg var dedikeret og havde allerede dengang min psykologiske arbejdstaske godt fyldt op med teori og viden. Men på det tidspunkt for over 10 år siden havde jeg ikke så meget praktisk erfaring. Men det skal jeg lige love for at jeg fik!!

 

Den dag sad jeg overfor en lille gruppe mennesker, som var blevet henvist af kommunen. Vi sad i et koldt og gråt klasselokale og deres ansigter var til at begynde med, trætte, matte, glansløse og tvivlende. Spørgsmålet ”Hvad skulle det her nu til for?” stod skrevet i deres tvivlsomme øjne og jeg var mere usikker end jeg havde været i lang tid. For hvordan i alverden skulle jeg kunne hjælpe disse mennesker ud af deres nærmest altomfattende modløshed? Hvordan det gik dem skal jeg komme tilbage til om lidt.

Top 4

Når jeg ser tilbage på det i dag, så havde jeg 4 overbevisninger, som jeg holdt fast i og som stadigvæk virker den dag i dag. Selv når man sidder overfor et menneske der er helt nede og bide i græsset.

 

  • Der er altid en vej også når vi ikke lige kan få øje på den.

  • Jo mere vi forventer os, jo mere får vi.

  • At mestre svære situationer er noget man kan lære hele livet.

  • Det virker kun indefra og ud.

 

Alle 4 ovenstående ”regler” gælder både for den der rådgiver og vejleder andre og det gælder for den der lige nu er væltet og har svært ved at finde vejen tilbage igen. Og det er vigtigt at huske at der samtidig må dosseres en betydelig mængde venlighed, empati, tålmodighed og anerkendelse hver gang man som vejleder sidder overfor en stressramt.

 

Det er her vi starter på StressKonsulent uddannelsen og så bygger vi videre derfra, med alle de allermest solide og velafprøvede strategier, teorier, metoder og erfaringer. Og derfor kan vi sende hold efter hold af fremragende StressKonsulenter tilbage til deres arbejdsplads hvor de kan gøre stor nytte for deres kollegaer.

 

Tilbage til det første hold

Nå, lad os kommer tilbage til dette, allerførste hold, af stressramte der sad foran mig. Jeg mødte dem med venlighed, varme og lethed. Jeg anerkendte dem for at de var mødt op. Jeg bad dem dele deres historie to og to med hinanden. Vi talte om venlighed overfor sig selv og overfor andre. Vi talte om restitution. Der var tårer og frygt for fremtiden og vi smilede og der blev plads til latter. Øjnene begyndte at skinne, telefonnumre blev udvekslet. Nogen bagte kage, andre lavede kaffe og de ugentlige møder sammen hjalp til at få øje på vejen, øve sig i at meste det svære og arbejde med tingene indefra og stille og roligt komme på benene igen i sit eget liv.

 

Det arbejde har jeg fortsat lige siden alt ialt langt over 1000 mennesker og det arbejde tager alle vores fremragende StressKonsulenter del i både under deres uddannelse og bagefter.

 

Hvad med dig. Skal du med på holdet? Vi vil utrolig gerne have dig med!

Du kan se her, hvornår næste hold starter.

 

Kærlig hilsen

Louise Vælds

 

PS. Hvis du vil have min seneste bog "KvikGuide til Stresshåndtering" og nyheder fra Vælds Uddannelse og Coaching, så tilmeld dig listen her.

Share on Facebook
Please reload

Udvalgte blogindlæg

Jamen det er bare fordi....

1/3
Please reload

Seneste blogindlæg
Please reload

Arkiv